BørneIntra v2.19.1

Januar nyt

  Godt med vinterdæk i denne tid ;)

Kære forældre

I skrivende stund er der mange af jer der har valgt at følge regeringens opfordring og holde jeres børn hjemme eller give dem kortere dage, tak for det. Som nævnt overfor flere af jer, så er det ikke noget krav, men indtil videre udelukkende en opfordring, så det er i sidste ende jeres beslutning om jeres barn skal i dagtilbud eller ej.

Her i januar har vi budt velkommen til Marius på gul stue, Felix på lilla og Lucas og Ilinca på rød, vi glæder os til at lære jer nærmere at kende og håber I bliver rigtig glade for at være her. D. 15. januar starter Line som ny pædagog på rød stue og Laura flytter i vuggestuen igen, da Rikke stopper 1. februar for at begynde på hendes studie. Leah skulle være startet på højskole, men pga corona er det udsat lidt endnu, så hun vil fortsat være her lidt som vikar.

Fra 18. januar træder vores nye lukketider i kraft. Kommunen valgte som led i besparelserne at skære en time i lukketiden og bestyrelsen har i samråd med os vurderet, at det var bedst at fordele det med 15 minutter om eftermiddagen de første 4 dage i ugen. Det betyder at fra mandag d. 18. januar lukker vi kl.16.45 mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og kl. 15.45 fredag

På mandag d. 11. januar lukkes der op for AULA. Det er palnen at vi udelukkende skal anvende det fra på mandag, men vi undersøger om vi kan få lov at trække den lidt pga. tiden vi er i lige nu. Stort set alle forældre er inde og læse på intra og vi frygter lidt at et skifte til AULA vil bevirke at der går lidt tid før vi får alle med igen. Det er ikke hensigtsmæssigt lige nu, hvor det er vigtigt at kunne viderebringe information til jer forældre. I hører nærmere om det og i morgen skal jeg nok ligge en vejledning ud til jer, så vil I kunne prøve at logge jer på.

Vær obs på at når det lukkes for børneintra her i løbet af januar, så er det ikke længere muligt at tilgå billeder herinde. Derfor så skal I selv sørge for at få gemt billeder af jeres børn, hvis der er nogle I gerne vil have gemt fra deres institutionstid.

1. februar starter vi spiregruppen op. De kommer til at være på skolen nede ved Nytorv i et par lokaler, så I får en rask gåtur når I skal aflevere. Vi har lavet så spiregruppen kommer til at indgå i legeplads fordelingen, så de vil også have enten en eftermiddag eller formiddag på legepladsen hver dag, men mere om det senere.

Ellers håber jeg I alle har været ude og nyde det hvide snedrys sammen med jeres børn, vi har i hvert fald sat stor pris på det :)

Sidst ændret d. 07-01-2021